Fyr den a’ med et rockband – Solosang

  – kombineret sangundervisning, coaching og koncert.

Underviser Camilla Frederiksen & BANDET GENKLANG
Kontaktoplysninger: Tlf. 22883285, mail “info@milly-nou.com” til Camilla

Beskrivelse:
Sangere der har lyst til at prøve kræfter med at synge i et rockband har her muligheden.

5 øvegange (á 45 min) med sanglærer, hvor man udvikler sin stemme, udvælger og øver de sange, man skal synge med bandet.

Her den første rettelse: Koncerten er fredag d. 20. maj på Kongebryg i Næstved og der er generalprøve torsdag d. 19. maj om aftenen. Derudover er man forbi og øver to-tre gange med bandet.

Pris 1550 – arrangør Næstved Musik Aftenskole – undervisningsstart torsdag 26.8 – 2021

Sangundervisningen foregår torsdage i Karrebæk – øvningen med bandet foregår i løbet af foråret, oftest søndage. Tider aftales ved tilmelding.

Solosang/sangcoach er Camilla Frederiksen. Camilla er en erfaren sanger og sangcoach inden for mange genre. Du kan læse mere om Camilla her ->>

Sangcoach Camilla Frederiksen

Fyr den af med et rockband!

Mange rytmiske sangere går til undervisning og lærer at bruge stemmen rigtigt og forbedre det musiske udtryk. Rytmiske sange, er jo ofte sange med fuldt band, hvor man som sangelev må nøjes med at synge til et backtrack eller til et klaverakkompagnement.

Men ved forløbet: Fyr den af med et rockband, har du som sanger, muligheden for at afprøve det at være frontfigur og forsanger i et band. Næstved musik Aftenskole vil gerne give sangere mulighed for at afslutte et sangforløb med et brag af en koncert. Så meld dig til: Fyr den af med et rockband og få prøvet suset, når du trykker den af foran et publikum.

Bandet Genklang, som består af rutinerede musikere, er klar til bakke dig op og hjælpe dig musikalsk. Koncerten, der afslutter dette solosangsforløb, foregår fredag d. 20. maj på Kongebryg i Næstved med generalprøve/ ekstra øvning samme sted torsdag d.19. maj – der er max plads til 5-6 sangere – så skynd dig.

Rockbandet – Genklang

Koncert med Innishere

irsk musik på St. Patrick’s Day i Sydpolen

Tirsdag d.17.3-2020 kl. 19-21

Parkvej 109 Næstved syd

Entré: 50,- (inkl. Kaffe/te/kage)- øl/vand/vin kan købes Billetbestilling på SMS: 27519612, resterende billetter sælges ved indgangen fra kl. 18.00

Spil dansk

i Søjlesalen på Skellet 29 – Næstved   onsdag d. 30. oktober kl. 19-21

Lyt til de store danske rockballader, samt danske pop- og rocknumre       fremført stilsikkert af:  

og Klub Næstveds festlige guitarhold: 

Der spilles og synges dansk musik med stor vægt på de store danske divaers repertoire: Søs Fenger, Sanne Salomonsen, Anne Linnet, Danser med drenge og mange flere…. 

Arrangør: Musikaftenskolerne i Næstved  

          Entré 20,- som er inklusiv en øl, vand, et glas vin eller kaffe/te

Munter Cabaretaften

Ta’ og kys det hele fra mig – en munter cabaretaften med

Birgitte Bruun og pianist Henrik Sørensen

Tirsdag 29. oktober kl. 19   –   Entré: 50,-

(inklusiv et glas boblevand, vin, øl eller lignende)

    PH, Kai Norman Andersen, Aage Stentoft, Bertolt Brecht,
    Kurt Weill, Jacques Brel m.fl. Det blide og det bidske   
    blandes. Sange med ramsaltet satire, gemytlig sladder,
    poesi, lidenskab og kærlighedsdrømme.
    Ja, man kommer vidt omkring på denne musikalske og
    digteriske rejse.  Birgitte Bruun fremfører et skønt bundt
    af danske, tyske og franske sange med stærk indlevelse,
    forbilledlig tekstudtale og sikker fornemmelse for hver
    enkelt sangs særpræg og karakter. 
 
 

’Følsomt, nuanceret, delikat fremført og med alle
 tænkelige musikalske pointer, der understøtter og
 digter videre. En aften med kloge ord og gyldne melodier’
 skrev Henrik Lyding i  Jyllandsposten.

–  KONCERTAFTEN –
Næstved Kunstforening
Sct. Peders Kirkeplads 14 C
 
Billetter købes ved indgangen (dørene åbnes kl. 18.30)
evt. forudbestilling på sms: 27519612
   Arrangør: Musikaftenskolerne i Næstved i samarbejde med Næstved Kunstforening   

Gør verden bedre – skriv en sang


Få hjælp af den prisbelønnede komponist og sangskriver: Viggo Steincke.

Menneskerettighederne fylder 70 år, og det er vores tema. Sarah Scott Ford kommer med input omkring Amnesty International – hvad de står og arbejder for – hvad vores sange kan bidrage til, og giver os lidt historisk baggrund om fødselaren.

 

Mød op søndag den 4/11 kl. 14.00 i søjlesalen, Skellet 29, Næstved.

Når vi skilles kl 17.30, har vi sammen lavet nogle sange. De skal selvfølgelig synges denne eftermiddag, men også ved et senere arrangement i starten af 2019. Sangene sender vi naturligvis også ind til Amnesty International. Tilmelding hos Bent Kværndrup,25 45 05 94  benkv@naestved.dk

”Det SKAL være, og det ER sjovt at skrive sange – det er mit mantra, og det praktiserer jeg osse, når jeg er underviser. I får tips og tricks til sangens grundelementer: Ord, rytme, melodi og harmoni” (Viggo Steincke)

Syng gospel og bliv glad i hjertet <3

Efter en fantastisk start i november for Næstveds nye Gospelkor, starter en nye sæson op med Nuntius

Mandag d. 3. september startede en ny sæson op for gospelkoret Nuntius.
Nuntius som betyder Budskab, er et gospelkor for voksne (+18) der har lyst til at synge og her er ingen krav til nodelæsning.

Nuntius ledes af Camilla Frederiksen og den dygtige pianist Alexander Bak-Hansen.

KAN DU LIDE AT SYNGE ? Så er du velkommen til at prøve at komme og være med og se om det er noget for dig, før du tilmelder dig…

Vi har åbnet dørene for nye medlemmer de første 3 mandage i september d. 3/9 – 10/9 og 17/9 2018
Vi øver fra kl. 19.00 til kl. 21.30.

STED: Jernbanegade 12, 4700 Næstved (tæt på stationen)

Vi står på gaden og tager imod dig fra kl. 18.45

Læs her hvad et af medlemmer af Nuntius synes om at synge i koret <3

“I en travl hverdag, hvor jeg er udfordret på tid og spekulerer på om jeg har tid nok til at være med, så oplever jeg at mine tanker om job osv bliver sat på stand by mens jeg synger sammen med jer. Der er en opløftet energi og samhørighedsfølelse på holdet, som giver mig glæde og smil på læben, og jeg kan mærke jeg udvikler mig både med sangen og som menneske. 
Og så er du Camilla et forbillede af en korleder. Du formår at kickstarte stemningen, og det er det vi andre bliver inspireret af. Vi kommer i flow (og det begreb har mange skrevet mange kloge ord om). Tak til dig – og for dig.”

Pris: kr. 600,- pr. sæson / pr. halve år

Jeg glæder mig til at hilse på dig <3

Gospelhilsner fra Camilla